Stilleterapi

Stilleterapi

Stilleterapi er en praksis, der skaber rum for dyb nærvær og kontakt med kroppens og sindets mere subtile lag. Det er en enkel, men kraftfuld metode, der inviterer til stilhed som en vej til at lytte indad – til det, som måske ellers drukner i hverdagens larm.

Stilhed kan bringe os tættere på os selv. Når vi træder ud af konstant stimuli og ydre forventninger, begynder kroppen at tale i et sprog, vi ofte glemmer at lytte til. Små spændinger, undertrykte følelser og længsler kan komme frem i lyset, og netop i stilheden ligger en mulighed for at møde os selv uden distraktioner.

Stilleterapi kan bruges som et terapeutisk redskab til at få klarhed over, hvad der virkelig betyder noget for dig, eller til at navigere i komplekse følelsesmæssige tilstande. Det er en praksis, hvor der ikke nødvendigvis skal “gøres” noget – men hvor væren får lov til at være nok. I stilheden ligger styrken til at mærke det, der er, og finde vejen videre herfra.

I stilleterapi skabes et trygt og roligt rum, hvor stilhed bruges som det primære redskab til at forbinde med kroppens og sindets dybere lag. Selvom forløbet kan tilpasses individuelt, har det ofte følgende elementer:


Indledning
For at skabe en tryg start, begynder sessionen med en kort samtale. Her taler vi om dine intentioner, eller hvad du måske gerne vil undersøge i stilheden. Det kan være en specifik udfordring, en følelse, eller blot et ønske om at mærke mere ro.


Guidet overgang til stilhed
Jeg guider dig blidt ind i stilheden gennem en kropsscanning, vejrtrækningsøvelser eller lette kropsbevægelser. Dette hjælper med at slippe hverdagens støj og falde til ro.


Selve stilhedsrummet
I stilheden får du plads til at vende blikket indad. Her kan du mærke kroppen, lytte til dine følelser eller bare være i nuet uden krav. Jeg er til stede som en nærværende støtte, men siger ikke noget med mindre det er nødvendigt. Stilheden kan vare alt fra 15 til 45 minutter, afhængigt af hvad der føles rigtigt for dig.


Efterrefleksion
Når stilheden afsluttes, er der tid til at sætte ord på dine oplevelser, hvis du ønsker det. Vi kan tale om, hvad der dukkede op, og hvordan du kan tage det med dig videre.


Stilleterapiens dybere formål
Formålet er ikke at finde løsninger her og nu, men at skabe plads til det, der måske ellers overses. Det er en invitation til at mærke dig selv mere autentisk og lade stilheden vise dig, hvad der trænger sig på.

Stilleterapi kan opleves både som dybt afslappende og konfronterende, alt efter hvad der bor i dig lige nu. Processen er dog altid nænsom og respektfuld.

Stilleterapi (70 min. / 900,-)Book her 

 
Det perfekte match til din behandling

Bach blomsterremedier er det ideelle supplement til stilleterapien. Remedierne støtter og hjælper dig med at bearbejde eventuelle følelser, der kan være svære at give slip på – følelser som stress, uro eller gamle emotionelle konflikter. De vil kunne understøtte og hjælpe kroppen med at give slip på gamle mønstre, så du kan opnå en dybere følelse af velvære og balance. Bach blomsterremedier arbejder i harmoni med din krop og sjæl og giver dig ro til at lade helingsprocessen udfolde sig naturligt, både under og efter behandlingen.